02/12/2016
C-PORTFOLIO i nye klæder. Nye flottere klæder. Der er sket meget siden domænet blev registreret tilbage i 2014. Dengang dannede siden udgangspunkt for min online portfolio, som var et krav i forbindelse med min uddannelse som mediegrafiker. Det blev den ved med, indtil min svendeprøve i slutningen af 2015, hvor siden fortsat kun var tiltænkt de fire kernefagligheder: Typografi & ombrydning, grafik & billedbehandling, grafisk produktion & workflow og grafisk design.
Efter min svendeprøve var der ikke længere behov for en mediegrafiker portfolio. Jeg oprettede i stedet min freelance virksomhed under navnet C-PORTFOLIO. Herefter gennemgik en længere process med udarbejdelse af egen visuelle identitet med nyt logo, nyt webdesign, samt en ny hjemmeside der skulle kodes fra bunden. Det har taget sin tid. Men nu, i slutningen af 2016, er C-PORTFOLIO klar til at blive relanceret i sine nye fine klæder.
Siden har til formål at repræsentere min freelance virksomhed, og være udgangspunkt for min egen grafiske legeplads og online portfolio, hvor folk kan se og følge mit arbejde. Siden indeholder allerede en del portfolio cases, bl.a. cases fra min svendeprøve, samt opgaver fra forskellige kunder. Du kan finde det hele under ”Portfolio”-siden i menuen. Siden vil løbende blive opdateret med nye cases.
Jeg håber du kan lide siden og vil følge med i C-PORTFOLIO fremover. Har du spørgsmål til mig eller min virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du finder mere kontaktinformation under ”kontakt”