Sikkerpung logo design

23/10/2016

Nyt logo til ny online webshop: Sikkerpung

De nye kontaktløse dankort er smarte. Men ny smart teknologi lukker ofte op for nye sikkerhedsproblemer. I forbindelse med de nye kontaktløse dankort opstod et nyt begreb kaldet “rfid-hack”. Det betyder, at den trådløse rfid teknologi kan udnyttes til at stjæle kortoplysninger fra forbrugere vha. af en scanner.


Denne problemstilling blev udgangspunktet for opstarten af SikkerPung. SikkerPung sælger punge, som blokerer for rfid-signalet, så brugerens dankort er beskyttet, så længe det ligger på pungen. Smart. Virksomheden SikkerPung og ejeren Jannik Sørensen havde brug for et logo, som hurtigt og simpelt kunne underbygge og forklare produktet og virksomheden "Sikker Pung". Det blev til et let aflæseligt og genkendeligt logo, som samler alle elementerne fra virksomheden i ét samlet logo. Logoets grønne farve giver ro og indtryk af sikkerhed. Den blå baggrundsfarve, som er et gennemgående element i den visuelle identitet, giver en fornemmelse af royalitet og et brand man kan stole på. Man stoler på, at Sikker Pung kan beskytte sin pung mod at blive misbrugt.


Jannik Sørensen, ejer af SikkerPung.dk om samarbejdet:

"Da jeg startede min webshop, havde jeg egentlig tænkt mig at lave det hele selv. Men jeg fandt hurtigt frem til, at det grafiske arbejde krævede alt for meget til, at jeg selv kunne lave det. Så jeg kontaktede Casper og fremlagde mine ønsker. Han tog et kig på siden og fandt på kort tid nogle gode løsninger til hele den grafiske del af siden. Undervejs fik vi både lavet logo, produktbilleder, alle billeder til Facebook-siden og selv de helt basale ting, som selve farven på hjemmesiden blev frisket op. Han var meget lyttende til mine ønsker og sørgede hele tiden for, at jeg var tilfreds med resultaterne. Alt dette var med til, at få min webshop til, at fremstå langt mere professionel og indbydende. Dette gjorde også, at alle mine kunder kunne føle sig langt mere tryg ved, at handle på siden og det mærkede jeg hurtigt på salgstallene.


Jeg blev virkelig glad for resultatet og skal helt sikkert have lavet alt hos Casper fremover!"


Se hele casen om SikkerPung

SikkerPung logo design - se hele casen
Få et uforpligtende tilbud på din grafiske opgave. SEND FORESPØRGSEL
C-PORTFOLIO - instagram ikon

Følg mit grafiske arbejde på instagram

@caspergj #C_PORTFOLIO