Medaljeoverrakkelse af GRAKOM

17/12/2016

SØLVMEDALJE SVENDEPRØVE 2016

”Sølvmedaljen er helt exceptionel. Det kræver nogen helt særlig præstation. For det første skal man have fået 12 for sit projekt, og for det andet skal fagets censorer indstille opgaven til en medalje, fordi de mener, der er tale om noget helt ud over det sædvanlige” forklarer Anders Mosumgaard fra Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion GRAKOM til medaljearrangementet på Brandts – museum for kunst og visuel kultur i Odense.


Medaljearrangementet blev det endelige punktum på min fire årige uddannelse som mediegrafiker. En uddannelse, som fire år tidligere startede på HANSENBERG i Kolding med et års grundforløb, og efterfølgende blev fulgt op af 3 år som elev hos Langhoff Promotion, inden den endelige svendeprøve.


Mediegrafiker svendeprøven er en afsluttende mundtlig prøve af én times varighed, hvor man præsenterer sin endelige portfolio, som er et udvalg af produkter og produktioner, ledsaget af en dokumentation for hvert af de fire kernefagligheder i uddannelsen: Grafisk design, grafisk produktion og workflow, grafik og billedbehandling, og typografi og ombrydning.


Alle mine produkter, produktioner og dokumentation fra de fire kernefagligheder kan findes i min portfolio her på siden. Gå direkte til dem her: Grafisk design ”NEWSTYLE visuel identitet”, grafisk produktion og workflow ”BLACHE responsive webdesign”, grafik og billedbehandling ”Kaffebryggeren kampagne”, typografi og ombrydning ”Løbekataloget B2B”.


Læs mere om medaljearrangementet i nedenstående artikler:


Medaljer til årets talenter (grakom.dk) Elever blev til svende – og flere fik medaljer (printogmedier.dk) Og de grafiske medaljer gik til .. (It, Medie & Kommunikation)
Medaljeoverrækkelse mediegrafiker Casper Geipel Jensen - sølv Medaljeoverrækkelse mediegrafiker Casper Geipel Jensen - sølv Medaljeoverrækkelse mediegrafiker gruppebillede Medaljeoverrækkelse mediegrafiker Casper Geipel Jensen - sølv medalje og bevis
Få et uforpligtende tilbud på din grafiske opgave. SEND FORESPØRGSEL
C-PORTFOLIO - instagram ikon

Følg mit grafiske arbejde på instagram

@caspergj #C_PORTFOLIO